skjerncykleklub.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Træning

Fællestræning

Når vi får sommertid sidst i marts, starter vores sæson og varer  ind til sidst i september. De 3 ugentlige træningsture  starter og slutter ved klubhuset på Langagervej 31.

Efter træning, den første og sidste tirsdag i hver måned, er der klubaften i klubhuset.

Træningen forsøges tilrettelagt således at der køres ud og hjem i fælles flok, dog vil der ude på ruterne blive delt op i flere hold alt efter lyst, ambition og styrke.

Som et forsøg vil der i løbet af sæsonen på nogle af de sidste tirsdage i måneden blive kørt i 2 seperate hold. 

Til træning på hverdage vil der være tilknyttet en kaptajn, som efter bedste evne vil forsøge at tilrettelægge træningen så alle får optimalt udbytte  af den. Når der deles op i hold eller når der arrangeres træning med seperate hold, forventes det at de  erfarne ryttere giver en hånd med.  Kaptajnen sørger bla. for:

·         Arrangere træningen således den foregår sikkert og forsvarlig i tafikken

·         Rute beskrivelse. 

·         Informere om hastighed ved parade kørsel.

·         Informere alle om spurter, intervaller og rundstrækninger.

·         At give løbet frit ved byskilte og rundstrækninger.

·         At kalde til samling før eller efter interval/rundstrækning.

·         Udelegere kaptajns opgaver til erfarne ryttere efter behov.

·         Kalde til ”paradekørsel”  i mellem rundstrækninger/intervaller.

·         Justere farten ned så alle kan følge med.

·         Justere farten op så alle får noget ud af træningen.

·         Være behjælpelig med holdindeling.  

 

Tirsdage trænes der fra kl. 18.30 til ca. 20:30 (55 — 70 km)

På tirsdage kører vi som udgangspunkt  interval træning for alle niveauer. På de første tirsdage i måneden er der klubmesterskab. På de sidste tirdage i måneden, vil der på forsøgs basis blive arrangeret træning i 2 seperate hold. På holdet med det højeste trænings intensitet, forventes man at være selvhjulpen i tilfælde af punkteringer, defekter eller dårlige ben.

Torsdage trænes der fra kl. 18.30 til ca. 20:30 (55 – 70 km)

På torsdage kører vi ud til en eller flere af vores efterhånden 18 legendariske rundstrækninger, hvor der  køres et antal omgange alt efter de enkelte rytters lyst og motivation.  På torsdage vil der også være ture med jævnt tempo.

Søndage trænes der  fra kl. 9.00 til ca. 12:00 (65—100 km)På søndage køres der længere ture i jævnt tempo. Turene vil forsøges arrangeres således at man passerer tæt forbi Skjern ( 5 – 10 km) efter f.eks. 60 km, såldes dem der ikke ønsker at cykle så langt har mulighed for at stå af.

Sådan kører vi :

Når vi kører ud til, i mellem eller hjem fra rundstrækninger/ interval pas foregår kørslen i felt. Det vil sige to og to bag hinanden, hvor man skiftes til at ligge forrest og ”trække” feltet. Føringer begrænses til 2 x 30 sekunder. I tilfælde af mange fremmødte kan det af sikkerhedsmæssige årsager blive nødvendigt at dele op i 2 felter der kører med 2 – 300 meters mellemrum. Opstår der defekt eller punktering under paradekørsel vil kaptajnen udpege en eller flere ryttere der venter på den uheldige, indtil samling ved næste rundstrækning/interval.

Før der køres spurt, rundstrækning eller interval vil kaptajnen sørge for at informere alle om hvor  vi mødes spurt, rundstræking eller interval er færdig. På den måde ved alle hvor vi mødes hvis når feltet bliver spredt eller hvis der opstår punktering/defekt.  Desuden vil der altid blive ventet/samlet op efter indlagte spurter og defekter.

Rundstrækninger

Bølling

Borrislejren

Borris (Odderskærvej)

Bøel Bakke

Dejbjerg kirke (lille)

Dejbjerg kirke (stor)

Dejbjerg (Rabjergvej – brunbjergvej)

Gåsdal 1

Gåsdal 2

Højmark

Lem (Langs banen -Vestagervej – Uglbjergvej)

Rækker Mølle (Tylvadvej – Clausagervej)

Rækker Mølle (Gaderæs)

Rækker mølle (Solvangsvej)

Stauning pumpestation (Sønderbyvej – Strandbyvej)

Troldhede (Bjørslev)

Varisbøl (Østerbyvej – Stenbjergvej – Sdr. Østerbyvej)

Aadum (odderupvej)