skjerncykleklub.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Om os Indlæg fra medlemmer Indlæg Cykel ferie - Tenerife uge 12/2011

Cykel ferie - Tenerife uge 12/2011

Børge Frederichsen og Ole Mønsted Pedersen.

Skrevet af: Ole Mønsted Pedersen

Da jeg havde hørt mange spændende beretninger om Børges mange cykel oplevelser og udfordringer med bjerg kørsel i udlandet, snakkede vi sidste år om, at det kunne være spændende og sjovt om vi kunne komme på en cykel ferie sammen, og dermed få nogle dejlige, spændende og udfordrende cykeloplevelser sammen, da jeg ikke tidligere har prøvet udfordringer med gode bjerge og lange op- og nedkørsler, bortset fra en lille tur til Harzen i maj 2010.
Vibeke var så fantastisk sød og rar, da hun gav Børge lov og frihed til en rejse sammen med mig i marts 2011, så først i december fik vi bestilt vores cykel ferie rejse til Tenerife som skulle finde sted uge 12/2011, hvor vi rigtig skulle cykle og opleve øen med bl.a. dens 3.718 mtr. høje Vulkan Teide, som er Spaniens højeste punkt. Der skulle være mange gode muligheder på Tenerife for gode cykel oplevelser og god træning frem mod sæson starten i cykel klubben.

Vi havde lejet Ridley carbon cykler over internettet hos Harry som har Bike Point i El Médano. Vi havde pr. mail aftalt, at vi blot skulle ringe ved ankomst til hotellet, så ville de komme med cyklerne til hotellet, så det var en fin og nem aftale. Rigtig god service hos Bike Point, og efter vores oplevelser med Bike Point, er vi begge helt enige om, at de bestemt kan anbefales, hvis man kommer til Tenerife, og får brug for at leje cykel. Deres hjemmeside:   http://www.medanobike.com/en/rental.html

Hjemmefra havde vi over nettet fundet flere forskellige ruter til vor cykel computer, samt printet ruterne ud. Vi havde ligeledes fået et kort over Tenerife fra Bike Point, som vi også kunne bruge, og som også flittigt blev brugt.

 

Dag 1:  Lørdag 19. marts: Afrejse dag + Escalona tur – 36,56 km og 1010 højdemeter.

Dagen startede meget tidlig, da vi skulle flyve kl. 07.00. Uret ringede kl. 03.00 så der lige var tid til et bad, noget morgenmad, og efter at have pakket helt færdig trillede ”det lille røde lyn” ud efter Børge kl. 04.00 da vi skulle være i Billund senest 1 ½ time før afgang. Humøret var højt og vi glædede os virkelig til vores cykel ferie, og så frem til at få de ca. 5 timers flyve tid overstået, så vi kunne komme ud på en lille tur allerede samme eftermiddag. Velankommet til Billund, stillede vi os i køen til check in. Vi opdagede dog hurtig, at der var selvbetjening, så jeg smuttede hen til en automat og med vejledning fra lufthavnsmedarbejder fik jeg udskrevet vore boarding billetter og bagage sedler. Efter check in og gennem kontrollen fandt vi et sted hvor vi kunne sidde og vente. Vi havde ikke ventet længe for der lød et kæmpe ”brag” i afgangshallen så ruderne dirrede. Det var blot Børge som lige lettede den ene balle og fyrede en ordentlig skid af, så den rungede ned i træsædet og derefter ud i afgangshallen med et kæmpe ”brag”.  Så var turen lige som skudt i gang, og vi kom godt nok til at grine noget, da en familie som sad lige ved siden af, efterfølgende hurtigt forsvandt. Om det var på grund af Børge de forsvandt, eller pga. boarding til deres fly vides ikke med sikkerhed, men jeg har min anelse…

Flyet lettede til tiden og ca. 5 timers fly rejse ventede forude. Vi havde lidt medvind, så vi landede ca. 20 minutter før planlagt tid. Vi var meget hurtige ude af flyet, og samtidig så heldige at vore kufferter dukkede frem som nogen af de første kufferter, så der gik ikke lang tid, før vi var ude af lufthavnen og fandt bussen som skulle køre os til vort hotel.

Velankommet til hotellet ringede vi til Bike Point for at melde vor ankomst til Tenerife. Medarbejderen som kørte cykler ud var lige ud på tur, så han ville ringe tilbage. Efter ca. 30 min. ringede de og vi fik aftalt tidspunkt hvor de ville komme med cyklerne til vort hotel. Det hele flaskede sig og inden længe fik vi udleveret 2 Ridley carbon cykler. Vi fik aftalt, at vi blot skulle ringe den sidste dag og aftale tidspunkt, hvor de ville afhente cyklerne igen.

Så var det ellers op på vores værelse på 12. etage så vi kunne få klædt om og gjort os klar, så vi allerede kunne komme ud på den første lille tur samme dag, så vi kunne få strakt benene og få flyrejsen ud af kroppen. Vi besluttes os hurtig for en lille rundtur fra vor hotel i Los Cristianos og op omkring San Miguel, Escalona og retur igen over Arona.

Vi var godt ivrige på at komme ud på første tur i det flotte og gode vejr, så det tog ikke mange minutter for os at få klædt om og gjort os klar til turen og inden længe stod vi nede foran hotellet og var godt ivrige for at begive os ud på den første flotte og dejlige tur. Vi cyklede af sted og der var ingen kære mor, da det var lige på og hårdt fra første sekund, da vor hotel ligger i nærheden af stranden, og dermed ikke mange meter over havets overflade. Det betyder der ikke er megen mulighed for blød opvarmning, for uanset hvilken tur vi vælger, så starter turen altid med minimum ca. 6-12 % stigninger alt efter hvilke retninger vi vælger at køre ud af byen. Feriens først tur startede med godt 6 % stigning ud af byen og det blev til ca. 20 km opkørsel til Escalona med en enkelt pause inden vi nåede Escalona, hvor resten af turen hjem mod hotellet bød på nedkørsel. Vi fik gjort holdt med lille pause et sted hvor der var dejlig udsigt, og hvor Børge lige fik skiftet cyklen ud med en flot rød Ducati, så ikke sært han kom op til Escalona få sekunder før mig. J

Dejligt at det går opad på turene ud, så man ved at hjemturene altid går ned af.



Børges ”racer” Ducati.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Feriens første tur blev på ca. 2 ½ time inden vi igen nåede tilbage til hotellet efter en rigtig dejlig og flot tur og det var skønt at få rørt benene efter dagens flyrejse.
Da vi nåede tilbage til hotellet gik vi direkte ud til poolen, hvor vi fik os en velfortjent cola fra all inclusive pool snack baren inden vi fandt tilbage til værelset til et dejligt brusebad.
Resten af dagen gik med indtagelse af aftensmad, en del øl, underholdning på hotellet, hygge og social samvær så det blev virkelig en lang 1. dag, da vi først fandt tilbage til hotelværelset kl. ca. 02.00 til velfortjent nattesøvn.

Link til dagens tur: http://connect.garmin.com/activity/75284951

Dag 2:  Søndag 20. marts: El Medano tur -  65,59 km og 1122 højdemeter.

Det blev ikke til megen søvn, da vække uret i form af Børges mobil ringede kl. 07.15. Når man godt kan lide at stå tidlig op, er det jo bare perfekt at være på ferie sammen med en, som også er morgen menneske. Det var bare med at komme op, da nye, dejlige, flotte og spændende ture og udfordringer stod for døren og ventede på os i det fantastiske cykel vejr.
Rute chefen Børge havde studeret vor kort over Tenerife, og Børge havde bare styr på det, og var perfekt til at finde idéer og forslag til vore daglige ture enten ved at studere kortet eller ud fra de ture vi havde fundet hjemmefra via nettet og som vi havde lagt ind i vor cykel computer.
Vi besluttede at dagens tur skulle gå ned forbi lufthavnen og videre mod El Medano. Klokken godt 08:45 cyklede vi fra hotellet mod El Medano, og ruten vi cyklede til El Medano var lidt afvekslende med lidt stigninger og lidt nedkørsler, så det var en fin afveksling af de ca. 34 km til El Medano. I El Medano fandt vi en lille kiosk hvor der blev købt vand til drikke dunkene, og ved siden af var der en lille fortovs café helt nede ved stranden, så der gjorde vi lige holdt til en dejlig forfriskende cola.

Fortovscafè El Medano

Børges gear støjede en del, så når vi nu var i byen hvor vor cykel udlejer holdt til, besluttede vi os for lige at cykle forbi for at se butikken. Vi spurgte vej i caféen og det var så heldig at butikken ikke lå mange hundrede meter oppe at gaden. Vi var godt klar over at der normalt var lukket søndag, men vi var heldige for Harry fra Bike Point stod netop i butikken da han skulle udlevere cykler til et par kunder. Børge fik forklaret situationen med gear støjen, og Harry ville gerne lige kigge på det, hvis vi lige havde tid til at vente lidt. Det blev fixet ved at Børge fik ombyttet baghjulet og herefter kunne vi fortsætte turen nordpå med ca. 10 km og ca. 6 % stignings gennemsnit mod Granadilla de Abona . Efter ca. 6 km opkørsel punkterede jeg på baghjulet, og det var tid til slange skift og nogen besvær med cykelpumpen, men efter et stykke tid var der endelig igen luft i baghjulet og vi kunne fortsætte (tak Børge) mod Granadilla og videre mod San Miguel inden de resterende ca. 12 km nedkørsel tilbage til hotellet.

Slangeskift under skyggende træ.

En skøn tur som igen blev afsluttet ved poolen med cola fra snackbaren inden velfortjent bad og efterfølgende øl og afslapning ved poolen i det skønne vejr. Resten af dagen gik igen som den første dag, hvor vi fik aftens mad, og efterfølgende om aftenen gled der en del øl indenbords til aftenens sociale samvær og underholdning på hotellet. Igen blev klokken næsten 02.00 inden vi fandt tilbage til værelset.

Link til dagens tur: http://connect.garmin.com/activity/75284944

 

 

Dag 3:  Mandag 21. marts: Teide tur -  91.30 km og 2480 højdemeter.

Mobilen var stillet til klokken 07.15 og så var det bare med at komme op efter ca. 5 timers søvn. Vi havde nemlig besluttet at det skulle være dagen for (kongeetapen) den lange tur op omkring vulkanen Teide hvilket ville betyde en strækning fra hotellet og til toppen på 35 km uafbrudt stigning med ca. 6,3 % i snit.
Efter morgenmaden fik vi klædt om til cykeltøj og gjort klar til turen og ca. kl. 9 drog vi rolig fra hotellet. Lidt spændt på hvordan benene og kroppen havde det efter måske lidt for mange øl om aftenen samt ikke al for meget søvn var det bare med at komme i gang, så man ikke fik ondt af sig selv med tanken om at skulle starte ud med 35 km stigning. Vi cyklede derud af gennem bl.a. Arona og Escalona og med enkelte små pauser undervejs, og med udsigten til at nå byen Vilaflor efter ca. 22 km kørsel og som ligger i ca. 1350 meters højde, hvor vi havde bestemt at vi ville holde cola pause. Det var bestemt en skøn og dejlig opkørsel til Vilaflor og det var tiltrængt med en cola pause da vi fandt en fortovs café i Vilaflor, hvor vi gjorde holdt blandt andre cykel motionister som havde fundet samme fortovs café. Efter ca. 15 minutters cola pause i Vilaflor var det tid at komme på cyklen igen for de sidste ca. 13 km stigning mod højeste punkt (2216 m.o.h) på dagens rute mod Teide. Det var så også samtidig den hårdeste strækning og med en ganske flot natur. Denne strækning krævede lige et par korte pauser da benene var lidt møre. Men det gik stille og rolig opad i den afvekslende natur hvor der blev spejdet efter synet af sneklædte Teide. Det var dejligt og flot syn da højeste punkt på turen endelig blev indtaget.

Højeste punkt, Teide i baggrund

 

Efter at have nået højest punkt kunne der ses frem til ca. 55 km nedkørsel og det var i form af meget forskellig artet vej kvalitet. Der gik ikke lang tid før vi mødte vejbane som nærmest virkede til at være lavet af lava. Det var noget man troede var løgn og bestemt ikke egnet til at cykle ret hurtig på, så det var lidt spændende og lidt hårdt. Det var ikke lige min kop the, så Børge tog god afstand på denne nedkørsel hvor han så ventede af og til, da det var hårdt for arme og nakke med sådan en nedkørsel.

Efter ca. 25 km mere eller mindre spændende nedkørsel og nede i ca. 1100 mtr. højde kom vi forbi en restaurant hvor vi kunne side ude i solen og nyde en velfortjent cola. Efter en dejlig cola pause kunne vi fortsætte de ca. 30 km hjemad, hvor vejforholdene nu endelig var blevet meget forbedret og fine. Resten af turen hjem gik rigtig godt, hvor vi bl.a. grundet noget vejarbejde og vej deling forvildede os ud på motorvej, men da det gik lidt nedad var tempoet fint, og til stor undren var der ikke en eneste bil som dyttede af os da vi cyklede på motorvejen. Ved første mulighed var det bare med at komme fra motorvejen, hvilket gav os lidt problemer med at finde tilbage til Los Cristianos da det var lidt indviklede veje langs motorvejen. Men tilbage nåede vi, og det blev en fantastik tur hvor vi var hjemmefra i godt 7 timer og 45 minutter.

Nu var vi ved at være noget mere brugte, og vi var herefter også for trætte til at fortsætte med at være oppe til klokken 2 om natten, så efterfølgende gik vi til ro omkring midnat, efter at have indtaget vore rationer af øl samt øl blandet med sprite under aftenens sociale hygge med nogle Irske og svenske gæster på hotellet.

 

Nedkørsel dårlig vej, lava i vejkant.

Link til dagens tur: http://connect.garmin.com/activity/75284909

 

 

 

Dag 4:  Tirsdag 22. marts: El Medano tur -  56.10 km og 1141 højdemeter.

Dagen efter ”kongeetapen” havde vi snakket om vi måske skulle tage dagen som en rigtig ferie dag ved poolen og bare slappe af og dase, men vi blev enige om, at det nok ikke var en god idé, da det nok var bedre at få lidt gang i benene igen og så hellere tage en kort og rolig tur.  Vi besluttede derfor at vi igen ville cykle til El Medano hvor vi havde været om søndagen. Vi kunne så cykle ned og gøre holdt ved stranden i byen og nyde en cola. Vi ville samtidig køre af lidt anden rute, så det dermed blev noget nyt og afvekslende i forhold til søndagens tur.

Vi cyklede af sted i rolig tempo for at få gang i benene og dagens tur var planlagt efter vejkort. Vi havde lidt svær ved at finde rigtig vej til at krydse den store hovedvej og efter ca. 8 km kom vi ind på en lille blind vej og måtte vende om, da vi åbenbart havde krydset hovedvejen forkert sted. Vi fandt hurtig tilbage på sporet igen og efter ca. 15 km kørsel fandt vi ind på sporet og kunne begynde på ca. 8 km opkørsel med ca. 5 % gennemsnits stigning til El Cerado. Herefter styrede vi direkte mod El Medano med 9 km nedkørsel til stranden og caféen inde i byen, hvor vi havde besluttet vi ville holde drikke pause og nyde det dejlige vejr inden videre tur tilbage mod hotellet.

Efter at have nydt en cola og dejlig udsyn over stranden med lokale strand sild var det igen tid til at komme i sadlen til de ca. 23 km kørsel tilbage til vort hotel. På hjemturen fik vi kort varigt drejet af forkert sted og kom ned af en lille sjov og flot nedkørsel, hvor vi mødte en fed Mercedes SLK som lå og kørte frem og tilbage dette sted, mens de tog billeder.  Det skulle så vise sig vi senere ville møde endnu flere af disse lækre biler på vor torsdags tur, og sjovt nok fandt Børge senere efter vi var kommet hjem et foto i hans bil blad af netop denne røde Mercedes SLK med samme nummerplade SL K 7033 i en artikel som beskrev deres bil tur til Tenerife.

Fed Mercedes SLK i skøn natur

Efter at have kørt et par gange op af denne lille vej i natur skøn område med lækker Mercedes SLK kørende omkring os, fandt vi tilbage på sporet, og fortsatte turen tilbage til hotellet hvor vores daglige hjemkomst øl ventede på os ved poolen. Det blev således til en skøn, hyggelig og nogenlunde rolig tur.

Link til dagens tur: http://connect.garmin.com/activity/75284900

 

Dag 5:  Onsdag 23. marts: Vilaflor tur/retur -  49.91 km og 1432 højdemeter.

Onsdagens tur valgte vi skulle gå op til byen Vilaflor da det er en rigtig god og dejlig opkørsel som kan tages af flere muligheder. Vilaflor ligger i ca. 1400 meters højde så det var lige på og hårdt fra starten af turen med ca. 27 km opkørsel fra hotellet og til Vilaflor. Vi kørte mod Valle San Lorenzo og til San Miguel og på et tidspunkt så vi skilt som sagde Vilaflor 10km tror jeg det var. Vi diskuterede lige lidt om vi skulle tage denne ”genvej” da vi sådan ca. kunne regne ud hvad gennemsnit stigningen ville være på disse 10 km, da vi jo vidste hvilken højde Vilaflor var i. Det skulle så vise sig, at det var en beslutning som bare trak tænder ud, for stigningen var stille og rolig til at begynde med, og vi kunne godt regne ud, at hvis ikke der snart ville komme lidt mere stigning, så ville de sidste 3-4 km ikke være sjove. Og det blev de bestemt heller ikke. Børge kørte forrest i hans tempo, og jeg fulgte rolig efter i mit tempo, hvor der kom flere kriser da jeg efterhånden var rigtig godt brugt. De sidste par km var bestemt ikke sjove og det krævede lige 2 små pauser for at få pusten, og som eneste sted på ferieturen måtte jeg stå af cyklen og trække op de sidste par 100 mtr. til Vilaflor da jeg var helt færdig. Børge var kommet op uden pause og sad pænt og smilende i vejgrøften og hyggede sig med hans fotoapparat. Det kunne jeg aldrig ha fundet på, hvis det havde været mig som sad der. :-)

 

Sidste forhindring inden Vilaflor, som nok var en af de største kriser for mig på turen. Der måtte trækkes lidt.

 

Endelig oppe i Vilaflor cyklede vi ind for at finde fortovs caféen vi havde besøgt tidligere. Ved siden af var der lille købmand, og vi valgte i stedet at gøre holdt der for lige at få en cola og en lille pause på bænken.

Efter en tiltrængt cola pause i sommer solen var det videre med ca. 22 km nedkørsel gennem Escalona, Arona og derefter hjem til hotellet i Los Cristianos.

En god med hård tur som trak tænder ud.

Da vi kom tilbage fik vi vores sædvanlige øl ved poolen inden vi smuttede op under bruseren. Ved poolen besluttede vi samtidig, at vi ville prøve om vi kunne finde bil udlejningsfirma, da vi meget gerne ville op nord på for at cykle i området ved Masca ”den glemte by”, da vi hjemmefra havde læst om dette fantastiske område. Det var dog for langt at cykle frem og tilbage, så derfor var bil nødvenlig. På aftenens gåtur ned i byen fandt vi bil udlejningsfirma og fik forhandlet frem til leje af Citroen Picasso de følgende 2 dage.

 

Børge på bænken i Vilaflor.

Link til dagens tur: http://connect.garmin.com/activity/75284897

 

Dag 6:  Torsdag 24. marts: Santiago del Teide, Masca rundtur -  52.69 km og 1588 højdemeter.

Bilen vi havde lejet blev leveret som aftalt ved hotellet tidlig morgen, så vi gjorde os klar og pakkede vore ting, så vi kunne få cyklerne lagt ind i bilen så vi kunne begive os mod Santiago del Teide, som turchef Børge havde udset som udgangs punkt for vores Masca rundtur.

Grundet gårsdagens personlige krise, havde jeg lidt bange anelser liggende i baghovedet, da vi hjemmefra på nettet havde fundet information og billeder fra området. Men heldigvis til stor overraskelse skulle det vise sig, at benene efter omstændighederne var nogenlunde gode, og der kom ingen kriser på denne tur.

Velankommet til Santiago del Teide fik vi fundet sted at parkere bilen og vi fik hurtig hevet cyklerne ud og gjort klar til dagens tur mod Masca. Vi startede ud med ca. 2 km god opkørsel hvor vi blev mødt at nogle folk som dirigerede trafikken. På toppen ventede der sig et fantastisk udsyn over området ned mod Masca, og vi blev samtidig mødt af den ene Mercedes SLK efter den anden i forskellige farver. Alle havde de fortløbende numre på deres nummer plader. Vi blev enige om at folkene som dirigerede, måtte være til stede på grund af alle de Mercedes ‘er og at det måtte være en eller anden begivenhed som fandt sted i dette fantastiske og smukke område netop denne dag. Selvfølgelig også perfekt sted at kører op og ned i sådan en lækker Mercedes.

Nå efter vi havde savlet lidt over alle de biler, var det ellers med at begive sig ud på nedkørsel som snoede sig i det flotte landskab. Efter meget kort kørsel gjorde Børge holdt, og sagde blot jeg skulle fortsætte, og at han hurtig ville indhente mig. Jeg fortsatte min nedkørsel ca. 3km og gjorde så holdt da jeg ikke helt kunne forstå Børge ikke var kommet. Jeg anede ikke hvorfor han gjorde holdt i starten, og 6-8 minutters ventetid virker jo som en evighed, så jeg blev lidt urolig for hvor han blev af, og kunne ikke lige gennemskue hvis jeg skulle til at vende om og forcere den stejle snoede vej jeg lige var kørt ned af. Jeg fandt mobiltelefonen frem og forsøgte at ringe til Børge, men den var total død, da der ingen dækning var imellem disse bjerge. Nå så var det eller bare at vende om og cykle mod toppen igen. Heldig vis efter kort tids opkørsel kom Børge susende. Han ville blot lige gøre holdt for at tage nogle billeder af det flotte udsyn, og da han skulle sætte i gang efter fotograferingen var han punkteret, så derfor han blev forsinket.

Flot natur og dejlig nedkørsel mod Masca ”den forsvundne by”.

Nå efter vi igen var samlet og efter lidt snak og lidt studering af landkort, fortsatte vi med nedkørslen til Masca, hvor vi gjorde holdt så vi kunne indtage lidt banan inden der kom noget afvekslende op- og nedkørsel.

Udsyn til Masca.

Efter kort ophold i Masca var det på cyklen igen hvor en god lille sej stigning på godt 2 km ventede og herefter endnu et par korte op- og nedkørsler inden vi kom på en ca. 19 km lang nedkørsel ud mod kysten hvor vi tog retning mod Las Cruses og med nye 19 km opstigning fra kysten og op i 1100 mtr. højde. Vejen mod Las Cruses startede med kort modbydelig stigning noget i retning af Kiddesvej hvorefter det gik over i nogle hårnåle sving. En rigtig dejlig start og skøn måde på denne opkørsel og rute tilbage mod Santiago del Teide.

På et tidspunkt mod Las Cruses kom vi til at kigge på Børges arme som pludselig så noget mærkelig ud, da de overalt var fyldt af store og små væskefyldte plamager. Det så meget underlig ud, men vi blev enige om, at det måtte være sved fra armene som ikke kunne komme ud gennem huden, måske som følge af at solen gennem de sidste dage havde brændt huden, så han dermed ikke kunne komme af med sveden.

Efterhånden var vi også ved at være godt brugte og sultne, så vi så frem til at nå tilbage til startstedet i Santiago del Teide, da vi havde bestemt vi ville finde et spise sted, så vi kunne få os en gang velfortjent pasta med kødsauce inden vi tog bilen hjem til hotellet.

 

Fra 19 km opkørsel mod Santiago del Teide.  Teide ses i baggrunden med sne.

Endelig efter 19 km opkørsel ventede lige 3 km nedkørsel til udgangspunktet, hvor vi fandt tilbage til vor bil. Der var hurtig omklædning i det fri, og så var det bare med at finde en lokal spise sted. Det fandt vi hurtig og her blev serveret den dejligste portion pasta og kødsauce som bare smagte fortrinligt efter sådan en skøn og til tider også lidt hård tur.

Efter at have indtaget den tiltrængte pasta fik vi pakket cyklerne ind i Picasso`en hvorefter vi kørte tilbage til hotellet hvor vore øl selvfølgelig ventede på os ved poolen efter en perfekt cykeloplevelse.  :-)

 

Børges arm med blærer fyldt med væske/sved.

Link til dagens tur: http://connect.garmin.com/activity/75284893

 

Dag 7:  Fredag 25. marts: Vilaflor – Teide- Vilaflor  -  53,47 km og 1395 højdemeter.

Fredag som er cykelferiens sidste hele dag og 7. cykeldag, besluttede vi at vi ville tage bilen og køre til Vilaflor som ligger i ca. 1400 meters højde, og derfra tage racerne og cykle helt op til vulkanen Teide, så langt det nu var muligt nemlig i ca. 2368 meters højde. Resten af turen mod Teides top skal nemlig tages med svævebane. Et virkelig skønt, anderledes og spændende naturområde, og bestemt også med opkørsel som kan trække tænder ud især på 7. dagen.  J

Som alle de andre dage var det op klokken 07.15, under bruseren og derefter ned til morgen bordet. Efter at have indtaget noget morgenmad var det tilbage til værelset for at få klædt om til cykeltøj og gjort klar, så vi kunne få cyklerne smidt i bilen for derefter at køre til Vilaflor.

Da vi kom til Vilaflor fandt vi hurtig et sted hvor vi kunne parkere bilen og hurtigt fik vi cyklerne gjort klar, så vi kunne drage ud på de første godt 12 km opstigning på lidt over 800 højdemeter, som vi vidste, ville være dagens hårdeste.

Det var med at finde ind i eget tempo og tråd, og Børge var vist nogenlunde frisk, for han kom hurtig 3-400 meter foran mig. Gårsdagens tur sad nok rimelig meget i mine ben, for jeg kunne meget hurtig mærke at der absolut intet var i benene, og hver en højdemeter var lidt af en kamp og en prøvelse, og allerede efter kun ca. 6 km strejfede tankerne mig, om jeg overhovedet ville nå helt op til Teide da benene var som smør, og det var en tur på ca. 27 km fra Vilaflor til vi ville nå helt op til Teides svævebane.
Det var med at få vendt de lidt negative tanker, så de 12 km opstigning, blev tankemæssig delt op i små bidder, hvor der blev lavet små mål, som at der bare lige skulle forceres 100 højdemeter, og når det var nået, så kunne man da igen lige tage 100 højdemeter mere osv. Det blev så også til 2 små pauser inden de 12 km endelig var forceret, og herefter fulgte ca. 15 km kørsel med meget afvekslende kørsel og natur mod vulkanen Teide og dens svævebane.

 

Børge ved ”Base del Teide” skiltet omgivet af lava.

Efter yderligere godt 45 minutters kørsel nåede vi frem til ”Base del Teide” og vi skulle selvfølgelig lige have et par billeder, så der var lidt dokumentation for, at vi havde været helt oppe ved selve vulkanen Teide og dets svævebane. Vi havde læst og hørt at det meget ofte var diset og ikke særlig godt vejr ved Teide, men vi har åbenbart været heldige, for i vor ferieuge var det simpelthen klart og fantastisk vejr alle dage, og der var klar udsyn til Teide hver eneste dag, og begge gange vi var oppe omkring og ved Teide, var det klart og solrigt vejr.

Efter at have taget vore billeder ved Teide skiltet, var det lige at forcere sidste km og sidste opstigning til svævebanen, hvor vi gjorde holdt til en lille pause og en stor cola, som vist ikke var særlig billig.

Ole ved ”Base del Teide” skiltet.

Efter at have holdt pause og indtaget dyrt købt cola ved Teides svævebane, var det på cyklen igen og så afsted på de ca. 27 km mod Vilaflor som i langt det meste af tiden ville være med mere eller mindre nedkørsel, og især de sidste 12 km var med god og hurtig nedkørsel til Vilaflor.

De sidste 12 km nedkørsel til Vilaflor var med perfekt vej og asfalt, så det var bare med at holde tungen lige i munden og så fuld fart på. En disciplin Børge holder af, for han var hurtig væk, da han ikke bremser nær så meget som jeg gør. 18 minutter og de 12 km var overstået og jeg var tilbage ved bilen, hvor Børge allerede var i gang med at putte cyklen i bilen så vi kunne komme tilbage til hotellet.

Det var virkelig en god og anderledes tur vi fik på cykelferiens sidste dag til Teides svævebane, og interessant at se det afvekslende og til tider lidt underlige natur i vulkan området.

 

Link til dagens tur: http://connect.garmin.com/activity/75284872


Foto af toppen af vulkanen Teide.

Opsummering og afslutning:

Vi fik cyklet hver eneste dag på Tenerife, dog ikke på afrejsedagen, da vi skulle forlade hotellet om formiddagen. Vejret var virkelig skønt med masser af sol og god varme ca. 24-26 grader gennem hele ugen.

Samlet antal km:  405.62
Samlet antal højdemeter:  10.168

Samlet ltr. øl:  I stride strømme  J

 

Afrejse fra hotel og lufthavn gik bare perfekt, uden problemer og forsinkelser, og flyveturen gik også godt. Efter hjemkomst til Billund, var vi så heldige at være nogen af de første som fik baggagen og kunne forlade lufthavnen som de første, da dem lige før os blev kontrolleret.

Det har simpelthen været en fantastisk tur, det har været en sjov tur, det har været en lærerig tur, hvor det både er blevet til masser af god motion, ferie afslapning og noget rigtig godt social samvær.  Det har været rigtig dejlig område at cykle i, hvor der samtidig har været noget flot, spændende og anderledes natur. Det har været en rigtig god hotel vi har boet på. Perfekt årstid til sådan en cykelferie.

Børge tusind tak for en uforglemmelig og sjov cykel ferie uge vi har haft sammen på Tenerife. Det har til nu været mine bedste cykeloplevelser jeg har haft. Det er skønt at du virkelig har styr på at finde på ruter, læse kort og finde rundt.

Selvfølgelig også en kæmpe tak til Vibeke for at denne ferietur kunne finde sted.

Jeg håber, vi igen får mulighed for en cykel ferie på et tidspunkt.  Jeg er helt sikkert igen klar på nye, spændende og sjove cykel ferie oplevelser.

 

Cykel ferie hilsen

Ole Mønsted Pedersen
”Pippi fra Lønneberg´s” opfinder.

 

Hvor var det lige du stak dig :-)