skjerncykleklub.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Hjem Om os Historier
Historie

Historie 2007

 

Medlemmer 29 betalende

Klubbens formue ca. 56.000 kr.

 

Bestyrelsen:

Formand: Thomas Jørgensen.

Kasserer: Jesper Theilgaard

Knud Langelund.

Ib Mølleskov.

Benny Jensen.

Jørn Smedegaard.

Bent Olsen.

Sup. Jim Kjærhus.

Sup. Knud Johansen

 

 

 

                                 Fra Generalforsamlingen 2007 i S.G. lokalerne i Skjern Kulturcenter.

 

Åbningsløbet:

Blev kørt samtidig med overgang til sommertid, på traditionel vis blev der kørt en lille rulletur hvor den værste rust blev banket af kæderne og afsluttet med suppe i klubhuset.

 

Fjorden Rundt:

Blev afviklet i vanligt sikker stil med en rimelig deltagelse, vi får igen 12.500,-kroner efter

regnskaberne er gjort op, og det er jo penge lige direkte ned i klubkassen.

 

Klubmesterskab:

Blev også i sæsonen 2007 afviklet på traditionel vis med 6 afdelinger og afsluttende

kåring af klubmestrene, ved vores utroligt hyggelige og veltilrettelagte klubfest om aftenen for afslutningsløbet.

Benny og Knud skal have stor ros for det flotte arrangement med god mad og hygge i

massevis.

 

Klassen for lidt større dreng blev vundet af Poul Erik, tæt forfulgt af Heine og Kim.

 

De voksne drenges klasse blev vundet af Knud J. (på en Boreas), efterfulgt af Leif T.

og Børge.

Sidste klasse bar tydeligt præg af en stor forståelse for at vi er medlemmer af en social

klub, de delte simpelthen pointene imellem sig ved at der kun var en rytter til start på skift, der var dog ingen af dem der fandt kræfter til at deltage i 3 gældende løb.

 

Klubmester:

Samlet klubmesterskab blev til formandens store forundring ikke vundet på en Boreas

ramme, men det bliver sgú forsøgt ændret igen i den kommende sæson.

Jim blev samlet mester og vandt også suverænt hans klasse, der var ikke flere fra børnehaven der kunne få fri til at stille op.

 

Mester i cykelkast:

Blev velfortjent Børge fra Skjern Å Camping.

 

Årets rytter

med tilhørende Gylden hjelm blev Heine Pedersen

 

Sæson 2007:

Sæsonen 2007 bød på lidt andet end bare cykeltræning: Vi var en del til ølsmagning i forbindelse med byfesten. Det var en hyggelig aften med en del godt øl og noget knap så godt øl, men smag og behag er jo heldigvis så forskelligt.

 

Vi fik også via Ib´s arbejdsgiver et fint telt vi kan bruge til forskellige lejligheder, det er bare om at komme ud af busken og arrangere en lille fest hjemme i haverne så kommer vi med teltet.

 

I forbindelse med Skjern Å Running Challenge stillede klubben op med ryttere til at køre Master, vi har tilbudt samme ordning i år.

 

Skjern Bank som er en af vores sponsorer lånte i forbindelse med indvielsen af nye lokaler vores rullefelt, jeg vil da gerne opfordre til at anlægget selvfølgelig lånes ud til tilsvarende arrangementer, det er en fin måde at få vist på at klubben eksisterer og evt. tiltrække nye medlemmer.

 

Hjemmesiden er også kommet rimeligt op at køre, specielt opslagstavlen bliver flittigt besøgt og brugt. Jim kom bl.a. på siden med en rigtig god idé sidst på året: Lad os deltage i julefrokosten i hallen. Som altid i Vestjylland var der hvad man kan kalde moderat tilslutning til et nyt arrangement…… Vi var 3 mand afsted Kamp, Jim og formanden, men vi havde en kanon aften sammen med først og fremmest løbeklubben som var godt repræsenteret.

 

Og apropos løbeklubben så flytter vi jo som det er de fleste bekendt sammen med dem i klubhuset på Langagervej fra sæsonstarten.

Alt er stort set tømt ud i det gl. klubhus og de ting der skulle flyttes med er ordnet.

Vi regner med at lave en arbejds/hygge Lørdag en gang i løbet af foråret og håber selvfølgelig at klubbens medlemmer møder op og hjælper til.

  

 

 

            Det gamle Klubhus på Langagervej er ved at være nedrivningsklar.

 

 

3. Juli afviklede vi vores første uofficielle kommune mesterskab, det blev godt nok ikke med deltagelse af så mange klubber og ryttere som vi havde håbet på, men ideen blev så godt modtaget af de deltagende ryttere at vi forsøger os en gang til. Uanset antallet af ryttere havde vi en kanon god aften med masser af cykelsnak og godt ræs.

 

Medlemstallet er ved at nå et kritisk niveau, der skal gøres noget.

 

 

Historie 2006

 

Medlemmer  36 betalende

Klubbens formue ca. 70.000 kr.

 

 

Bestyrelsen:

Formand: Thomas Jørgensen.

Kasserer: Jesper Theilgaard.

Knud Langelund.

Ib Mølleskov.

Benny Jensen.

Jørn Smedegaard.

Bent Olsen.

Sup. Klaus Thalund.

Sup. Knud Johansen

 

Åbningsløbet:

Blev som vanligt afviklet sammen med overgang til sommertid Søndag den 26. Marts, i ”rimeligt” vejr med efterfølgende suppe i klubhuset. Der var fin deltagelse med ca. 25 ryttere

 

Fjorden Rundt:

Blev afviklet 10. juni i noget nær perfekt vejr, der var absolut ingen vind og rimeligt med sol. Det betød også kanontider for de fleste, økonomisk blev vejret også udslagsgivende. Der var inden løbsdagen ikke tilmeldt samme antal som tidligere år.

Der har været snak om evt. kun at køre løbet hvert andet år sammen med byfesten.

Umiddelbart kører vi dog videre som altid.

 

Belgienstur:

Der var 8 mand af sted til Claude Criquelion fra den 25-27 August, løbet har mange store bakker, nogen mener det er bjerge. Dette er et løb som varmt kan anbefales til motionister, med hang til udfordringer.

På turen derned kom den splinternye bus som vi var med, i karambolage med autoværnet, heldigvis ikke alvorligt, men en forskrækkelse var det at blive vækket med en skurende lyd.

 

Klubmesterskab:

Blev også helt traditionelt afviklet med 6 afdelinger og afsluttende klubfest den 9. september hvor vinderne blev kåret samtidig med afvikling af cykelkast og kåring af årets rytter.

 

Klubmester blev:

Knud Johansen, de resterende resultater vil blive opdateret på vores hjemmeside. I den nye sæson vil vi forsøge at få resultaterne op på hjemmesiden løb for løb.

 

                               

Den glade Klubmester Knud Johansen, flankeret af nr. 2. Knud Langelund, og nr. 3 Leif Thomsen.

 

 

                           

 

     Mesteren smører ærmerne op.

 

 

 

 

 

 

 

Mester i cykelkast:

Kjeld Kamp Svendsen, så noget får man da ud af at lade cyklen stå i garagen stort set hele sæsonen.

Nr. 2 blev Jørgen Smedegaard, efterfulgt af Kim Pedersen.

 

                          Bemærk det flotte trofæ, skænket af Klaus Thalund.

 

Årets rytter

med tilhørende Gylden hjelm blev Kurt Grønborg for hans utrættelige kamp

med at finde på strafrunder til uopdragne ”racerrøve” på Tirsdagstræningen.

Kurt skal så i sæson 2007 tænke på at hjelmen skal bæres ved minimum 2 arrangementer.

 

                       

 

Sæson 2006:

Årets første Søndagsbyskilt blev vundet af Kaj, godt nok kun fordi han kørte forkert på vejen ud til Blåbjerg, vi andre kørte ligeud, men Kaj var stukket af til højre op imod en eller anden lille by ude på ”kukkebøh”.

 Men alligevel, et skilt er vel et skilt.

 

Der bliver talt en del om, hvordan der skaffes nye medlemmer og der er enighed om at man skal være bedre til at modtage nye og der bliver iværksat ordninger hvor man tager bedre hensyn til nye, som lige skal komme i bedre form.

Medlemstallet bliver ikke bedre, det begynder så småt at blive alvorligt, det er dog et godt tegn at det bliver diskuteret intenst.

 

Der bliver arrangeret en aften med svingteknik som blev arrangeret af Gunnar Pagaard, noget som bliver vel modtaget.

 

I foråret bliver der holdt en max puls test, som blev vel modtaget af de deltagende 9 personer, som blev presset til det yderste for at få pulsen i vejret.

 

Det bliver diskuteret om der var basis for en at oprette en løbeafdeling under cykelklubben. Der kunne nok samles medlemmer til en sådan, men der var ingen der havde overskud til at stå for det.

 

Der er så små begyndt at ske noget med mountainbike, der er flere og flere som også begynder at dyrke denne gren af cykelsporten.

 

Det er ved at trænge sig på med udskiftning af klubtøj, da beholdningen ikke er for stor og nye medlemmer ikke kan få.

 

Klubbladet udkommer ikke mere i bladform, hjemmesiden skal fremover varetage kommunikationen med medlemmerne.

 

 

 


Side 1 ud af 9